Albanien – vandring i Llogara og dykning ved Saranda

Albanien er et af de mindst besøgte europæiske lande – og det er en skam! Landet har noget af det skønneste natur i Europa, men nogle fantastiske vandremuligheder. Derudover har det en lang kyststrækning ud til middelhavet, hvor den ene charmerende badeby aflyser den anden.

I påsken er vejret langs kysten mildt – omkring 20 grader, samtidig med at man har byerne for sig selv og endnu uden de mange turister, som kommer til om sommeren. Køreturen fra Tirana og ned langs kysten til Saranda tager omkring 4 timer, fordi vejen går af snoede bjergveje – men det er turen værd, for udsigten er fantastisk. Man behøver heller ikke køre hele vejen, hvis det er sol, strand, skøn udsigt eller vandring man er ude efter. Små byer langs kysten har det hele fx Himara, og sammen med Llogara Nationalparken, som man kommer igennem, kan man få alt. Der er fantastiske muligheder for vandring bl.a. Osumi kløften i nærheden af Berat byder på udsiger i stil med Grand Canyo og uspoleret natur.

Maden er dejligt. Langs kysten er skaldyr og alle slags fisk i middelhavsstil umulige at komme udenom. Ost, oliven, grillede grøntsager og lækre salater blev nogen af vores favoritter. Efterfulgt af hjemmelavet pasta med både grøntsager og kød. Inde i landet er der alle slags grillet kød, men også her er der mange lækre grøntsager, som gør maden lettere end i mange andre balkanlande. I de større byer taler folk godt engelsk og selv helt ude på landet er der ofte nogen, som kan lidt. Prisniveauet er mere end rimeligt, og for 10 euro kan du få tre gode retter inkl. en øl og vand på de fleste restauranter.

Advertisements

Cuba – lige før den amerikanske invasion

I månederne lige før Obama åbnede op for amerikanske turisters mulighed for at besøge Cuba, rejste vi rundt i landet. Et besøg ind i en tilværelse og et samfund, der måske er forsvundet om ganske få år?

Cuba er en charmerende men fattig perle. Her er smukke og også velholdte byer, skønne strande og frodige marker – men udviklingen er gået i stå. Det mærker man, når man ser såvel bygninger og biler i de større byer. Her ser ikke ud til at være gjort meget – om noget siden 1960’erne. det samme gælder mødet med landbruget i de landområderne, hvor heste og gamle traktorer stadig er udbredte. Det har sin charme, når man kommer som turist, men man kan ikke lade være med at tænke, at landet står overfor et massivt spring ind i særligt en teknologisk udvikling, som har rykket sig massivt i mellem tiden.

I Havana har man været fremsynet nok til at bruge pengene fra turisterne til at gennemføre en massiv restaurering af nogen af byens ældste gader. Husene har bevaret deres koloniale stil, de blide farver er frisket op og parkerne er velholdte. Jeg krydser fingre for, at en del af resten af Cuba kan føres ind i en ny tid på samme måde – blidt, forsigtigt og uden at lade charmen forsvinde. Samtidig må vi ikke glemme, at indbyggerne ikke ønsker at vente – de står på spring til at tage for sig af den nye tids teknologiske muligheder.

 

Bosnien – Sarajevo og vandring i Tebevic

Bosnien er stadig et stykke fra alfarvej. Til forskel fra Kroatien er her ikke nogen kystlinje, som trækker og krigen har også sat sig mere markante spor. I Sarajevo finder man skudhuller i bygningerne og på selv i stenene på kirkegården, som billederne herunder viser. Og selvom broen er genopbygget, så fortæller indbyggerne at Mostar stadig er en meget delt by.

Al den historie kombineret med en rustik skønhed og østeuropæisk mystik, det er hvad man finder i Bosnien. I Sarajevo taler mange engelsk, og vi fik en rigtig god guidet tur af Sarajevo Funky Tours, som varmt kan anbefales. Vi kom ud til tunnellen, der bragte mad og andre fornødenheder ind til den belejrede by under krigen i eksjugoslavien i 1990’erne, og ud til skisportsstedet ved Tebevic bjergene, der blev opført til vinterlegene i 1984.

Det er nemt at færdes i Bosnien. Vi lejede en bil, en gps og tog afsted. Dog kunne vi have brugt lidt vejledning til GPS’en. Selv når vi indstillede den til at tage de nemmeste veje, så kom vi nogen gange ud på mindre grusveje, hvor vi med stor forsigtighed måtte bakke bilen tilbage. Det lykkedes os at komme igennem strabadserne på de små veje uden buler – lige ind til vi på sidstedagen i Sarajevo overså en blomsterkumme og lavede en ridse 🙂 Det er endnu en rejsehistorie – der bliver sjovere, når den kommer lidt på afstand.

Irland – Glendalough og vandring omkring Galway

Vi besøgte Irland i påskeferien i 2017, og det kan varmt anbefales. Selvfølgelig kan man langtfra nå at se hele Irland på en uge, men vi fik et rigtig godt indtryk og er nu endnu mere interesserede i at vende tilbage og se endnu mere.

Vi ankom til Dublin og benyttede os af AirBnB til at bo hos en super sympatisk ung familie, der gav os en god introduktion til nabolaget og de hyggelige pubs i området. Næste dag tog vi i den lejede bil mod Glendalough klosteret, og det omkringliggende landskab. Det er fantastisk smukt og næsten overnaturligt i sin skønhed, og så rummer det på en historisk betydning som trækker tråde tilbage til vikingerne og de første kristne i landet. en dagstur i området kan varmt anbefales, og inden da kan du med fordel læse Dublin af Edward Rutherford.

Efter Glendalough fortsatte vi på den historiske tur og tog mod stensætningerne ved Brunne a Boine, hvor irerne også udkæmpede et stort slag mod vikingerne. Her er nogle ret overvældende stensætninger, som kan overbevise en om at naturvidenskaben har været kendt i mange år. Herefter tog vi mod Nordirland, og fik introduktionen til den splittede by Belfast med en taxichauffør, der havde stået i midten af det hele. Vi havde et lidt skuffende besøg på Titanic museet som på trods af sine mange interaktive installationer virkede rodet og uden en klar fortælling. Endelig havde vi et kort besøg i Galway inden vi igen sluttede af i Dublin med et besøg på Trinity College og Guiness museet. Det sidste skal man booke billet til.

Største anbefaling? Glendalough klosteret og området deromkring, naturen omkring Galway og de fantastiske hyggelige bead&breakfasts som vi støvede op rundt omkring 🙂

 

 

Kyst til kystleden

Det er en gave at bo så tæt på de skønne vandreområder i Sydsverige, og vi nyder det, hvergang vi kommer afsted. Denne gang tog vi udgangspunkt i Ängelholm, hvor vi boede på det nyetablerede og anbefalelsesværdige bed&breakfast, Östra Kvärn hvorfra der er gode adgangsmuligheder til Kyst- til kystleden.

Ruten strækker sig samlet set fra vestsverige, hvor vi havde vores base og helt over østpå til Sølvesborg. Den er knap 400km lang, og det kunne vi ikke nå på de tre dage, som vi havde til vores rådighed. I stedet nåede vi rundt langs Bjärehalvøen, hvor ruten leder en igennem et smukt, fredet kystlandskab. Her er sumpede hedestrækninger, udsigt over kystlinjen med gode muligheder for at spotte delfiner og skønne nuancer i træernes efterårsløv, som fulgte os hele vejen.

Der er teltpladser med shelters, bålpladser og toiletter langs hele ruten, men da vi var i tvivl om oktober ville være for kold valgte vi den sikre løsning. Det fungerede fint, fordi vi hverdag kunne tage bussen til et udgangspunkt, nemt finde ruten og tage bussen tilbage igen om aftenen. Det betød at vi gik et sted mellem 15 og 30 km hver dag. Fine hele og halve dagsture. De små, hyggelige byer langs ruten som bl.a. Torekorv og Vejbystrand er lukket ned i efteråret og vinteren, men der var enkelte åbne spisesteder, så vi kunne få lidt at spise inden turen hver aften gik tilbage mod Ängelholm.

Bornholm – igen og igen

Vi har nu været på Bornholm på to weekendture. Jeg er så heldig at arbejde på øen engang i mellem, så derfor er det lettere blot at blive weekenden over, når jeg er der i forvejen. Begge gange har vi benyttet airBnB og boet på en båd i Rønne havn. Der er ikke meget plads, men det er både charmerende og usædvanligt.

Hvad skal men se på Bornholm?
En del af øens charme er den store variation i naturen og landskabet på relativt korte afstand. Det og så de ganske udanske klipper, som i særlig grad præger den nordlige del af øen. Nordpå skal man selvfølgelig besøge fæstningen Hammershus, hvor et nyt besøgscenter er under opførsel. Er man der, skal man unde sig en gåtur på Hammerodden og et besøg på et af de gode røgerier i Allinge, eller på restaurant Nordlandet.

Midt på øen skal man sætte et par dage af til gåture i det smukke skovområde Almindingen. Her ligger ekkodalen, hvor man kan få prøvet sine kreative kompetencer. Her bør man også besøge Hallegaard, der udover en lille cafe med usandsynligt lækre hotdogs sælger kød og pølser af fantastisk kvalitet og til meget rimelige priser. Er man heldig kommer man en dag, hvor der er gang i Danmarks mindste og ældste travbane, som også ligger i Almindingen.

Sydpå er landskabet mere klassisk, dansk men stadig smukt. Her er mulighed for at se rundkirken i Nylars, nyde stranden ved Dueodde og besøge Martin Andersen Nexøs barndomshjem i – ja, Neksø.

Hvordan kommer man lettest rundt på Bornholm?
Busforbindelserne er udmærkede men som i alle tyndtbefolkede områder er det værd at studere busplanen grundigt, så man ikke kommer for tidligt eller sent – så kan man nemt risikere at vente længe. Biletterne kan betales med mobile pay i bussen, men der er penge at spare ved købe klippekort. I efteråret 2017 er der endnu mulighed for at bruge rejsekort på Bornholm.

En anden mulighed er at komme rundt på cykel. Hvis man er i god form og starter tidligt, så kan man på en god dag nå enten den sydlige eller nordlige del af øen på en dag. Vi har med stor glæde lejet elcykler. De giver en hjælpende hånd, når man skal op af bakkerne, og man kan nå så meget længere rundt på den måde – samtidig med at man har friheden og opholder sig i det fri.

Tag til Bornholm – det er det hele værd!
IMG_2362

 

Sri Lanka på egen hånd

I sommeren 2017 var jeg tre uger i Sri Lanka med min kæreste og min far.

Turen var planlagt helt på egen hånd, og gik både til nogen af de mest besøgte seværdigheder og lidt uden for “the beaten track”.

Det fortalte jeg om på Café Globen d.20. september, hvor jeg også viste en masse billeder. Fokus var på planlægningen og de praktiske udfordringer. Hvordan går det fx når man skal booke togbiletter hjemmefra? Og hvad er standarden på de sri lankanske hoteller, når man går efter den billigere slags?

Arrangementet var velbesøgt og der var mange spørgsmål, men for at endnu flere kan få glæde af vores erfaringer, har jeg lagt præsentationen så alle kan læse med her: Sri Lanka_præsentation_Globen 

Og kontakt mig gerne, hvis du vil høre mere om, hvordan det er at rejse i Sri Lanka og hvordan man kan arrangere rejsen helt på egen hånd.

Kajaktur i den svenske skærgård – en weekendudflugt fra København

En kajaktur i den idylliske svenske skærgård er en stor naturoplevelse, og det kan faktisk lade sig gøre i en weekend, også selvom man ikke har stor kajakerfaring. Her kommer et forslag!

Den forlængede weekend ved Kristi-himmelfart gav mulighed for, at vi tog afsted med tog fra København tidligt torsdag morgen. Torsdag tilbragte vi i Göteborg, som ligger omtrent 3 timers togkørsel fra København. Det er en smuk by med store grønne områder, og en charmerende gammel bydel. Der er gode spise- og overnatningsmuligheder. Vi boede på byens vandrehjem, som varmt kan anbefales.

Fra fredag morgen havde vi lejet en bil og kørte fra Göteborg de ca. to timer nord på til byen Lysekil, der ligger direkte ud til den svenske skærgård. Man kan tage en bus, men det er meget langsommeligt og man sparer meget tid ved at leje en bil. Man kunne også leje en bil allerede i København, men det kan slet ikke betale sig, da det er langt dyrere at leje bil i Danmark end i Sverige.

Imødekommende kajakudlejning
I Lysekil havde vi på forhånd lavet en aftale med kajakudlejnings firmaet Nautopp. Ejeren, Thorbjørn, var utrolig imødekommende og hjælpsom, og han taler et rigtig godt dansk. Han udstyrede os med to havkajakker, pagajer og redningsveste, samt diverse relevant udstyr til campering i det fri, så som telt, trangia, service, vanddunke og liggeunderlag. Vi havde selv soveposer, kompas og forplejning med. Thorbjørn havde derudover et kort og udpegede nogle mulige overnatningssteder og en rute.

Derefter tog vi afsted. Vi fragtede kajakker og udstyr på en lille dertil indrettet vogn de 200m. ned til vandet, hoppede i kajakkerne og tog afsted. Det var forholdsvist nemt at navigere, og der var små øer (skær) overalt, så hele tiden kunne vi være tæt på land. Vi fandt let det anbefalede overnatningssted, hvor vi slog teltet op og nød en skøn aften, som det fremgår af billederne herunder.

Hvilke krav bliver der stillet til ens kajakerfaring
Thorbjørn stiller ikke krav om, at man skal have kajakbevis for at kunne leje kajakkerne, så i princippet kan man komme helt uden erfaring og tage på en tur. Samtidig er havkajakker meget stabile, og jeg tror de fleste vil føle sig trygge i vandet, selvom der er bølger. Når det er sagt, så skal man have respekt for vandet, for alle kan komme i uheldige situationer og her er det afgørende, at man kan svømme – og det er en stor fordel, at man har erfaring med kajakroning og redning i de situationer, hvor det skulle gå galt. Så ja, jeg vil meget klart anbefale at man har noget erfaring med kajakroning samt kajakredning.

Stevns Klint – En dagsudflugt fra København

Jeg har tidligere fortalt om muligheden for at tage en én dags tur til Møns Klint fra København. En anden mulighed er at tage til Stevns Klint. Det er ikke helt så langt væk, men du kan opleve meget af den samme fantastiske natur.

Når man ikke har bil kan man gøre som os: Tage s-toget fra København til Køge, og dernæst lokalbane 210 til Store Heddinge. Herfra er der omkring 5 km. ud til Stevns Klint i Højerup, og det nemmeste er at tage bussen med toget, og så cykle det sidste stykke. Det koster ikke ekstra at have bussen med toget.

Hvordan får man en dag til at gå ved Stevns Klint?
Det kan man sagtens, og særligt hvis man er glad for naturen. Ved Højerup ligger det charmerende traktørsted Højeruplund. Det lyder en anelse gammeldags, og maden var klassisk dansk smørrebrød med lokalbrygget øl. Det var god kvalitet og god service, så det anbefales at starte turen med en god frokost her. Derefter kan man se Højerup kirke, som ligger 100m. fra traktørstedet. Selve koret er faldet i vandet fra klinten, men man er åbentbart ikke bange for flere nedstyrtninger, for det er muligt at gå ind i kirken og ud i koret, hvor der i dag er lavet en balkon. Det er en speciel oplevelse, fordi kirken på den ene side er snæver, mørk og middelalderlig, som danske kirker er flest, og på den anden side åbner sig op mod verden og havet.

Vandreturerne – fra koldkrigs drama til fiskeridyl
Fra Højerup kan man vælge enten at følge kysten mod nord, hvor man kommer til Stevns Klint fyr, eller mod syd hvor man kommer forbi koldkrigsfortet og længere mod syd, Rødvig Havn. Koldkrigsfortet er et meget aktuelt minde om den kolde krig, som først blev lukket endeligt i starten af det 21årh. Her kan man komme ned under jorden, hvor soldaterne lå og fulgte med verden ovenover på radaren, man kan se kanonerne, med rækkevidde til Sverige og man får fornemmelsen af den højspændte politiske situation.

Længere mod syd ligger Rødvig havn, som er et charmerende velholdt fiskerleje, der ikke er helt uberørt af turister. I den idylliske havn er der flere spisesteder og fiske røgerier. Der er mulighed for at leje ferievillaer og få sig en god is.

 

Nytår i Wien

Det var min første tur til Wien, da vi i år besøgt byen fra d.29. december til d.3. januar, og dermed fejrede indgangen til 2015 i byen. Så hvordan er det at fejre nytår i Wien og kan det anbefales?

Oplev stemningen på byens gågade
Det er på mange måder let at fejre nytår i Wien, da byen selv er vært ved en god fest. Du skal bare dukke op og bidrage til den gode stemning. På byens berømte gågade: Kärtner strasse, Graben og Kohlmarkt er der stillet boder og små scener op fra den ene ende ved Karls Platz og helt om til Rådhuset, hvor man undervejs kommer forbi bl.a. Stephansdom. I boderne kan man købe den klassiske glühwein med og uden alkohol og sekt til at fejre nytåret. Scenerne har forskellige tema – der er klassisk musik hvor dansende i store balkjoler og smoking sørger for et god show. Der er populære østrigske rock og pop bands, der underholder på andre, og så er der jazz, blues og dj’s på atter andre. Selv om der er mange mennesker, føles det ikke overfyldt, og man er ikke bekymret for at blive væk fra hinanden i mængden.

Fyrværkeri
For en dansker kan det virke underligt, at der ikke overalt bliver fyret fyrværkeri af, som vi er vant til. Det er måske lidt nedslående, hvis man selv elsker kanonslag og oplevelsen med selv at sætte fut i en raket, men efter at have vænnet sig til det, må jeg sige, at det er en stor fornøjelse. Det betyder, at man kan bevæge sig rundt overalt i centrum af Berlin, uden at være bekymret for vildfarende raketter, heksehyl og store brag. Det betyder at man kan have børn med, uden at skulle være bekymrede for, om de kan passe på sig selv, og endelig må det være en kæmpestor gevinst for miljøet, at der ikke ligger i tusindvis af raketter og forurener dagen efter. Betyder det så, at man skal gå glip af fyrværkeri? Nej, på rådhuspladsen er der et kontrolleret fyrværkeri når klokken slår 00 af 5-10 min. varighed, sammen med fælles nedtælling og endnu flere scener med musik.

Er det dyrt?
Wien er generelt ikke nogen billig by, men hele nytårsoplevelsen som beskrevet herover er gratis. Vil man købe et glas sekt eller glühwein kan det fås for rimelige 30kr., og det er ligeledes muligt at købe et let måltid ala pølser med brød i de mange boder. Vi havde spist en sen frokost på Karls Platz og kunne derfor nøjes med et let måltid på en afrikansk restaurant i nærheden af hvor vi boede. Det var ikke nødvendigt at reservere bord, og et godt måltid kunne fås for under 100kr. Med andre ord kan man få en rigtig udmærket nytårsaften med både musik, fyrværkeri og et glas uden at det koster alverden.